Adfærd

Geder er flokdyr og en ged skal aldrig gå alene. Geder har stærke familiebånd og knytter livslange relationer til mødre, døtre og søstre. I større flokke vil man kunne se, at gederne ligger og hviler i små familiegrupper.

Det anbefales at holde alle sine hundyr og kid op til 3 måneders alderen i én flok og alle bukke og bukkekid over 3 måneder i en anden. Geder og bukke er kønsmodne i 3 måneders alderen, så derfor tages bukkekiddene fra på dette tidspunkt.

I gedeavlen behøver man ikke nødvendigvis selv at holde bukke. Det er almindeligt, at man enten lejer en buk eller sender sine geder ud til bedækning en måneds tid om efteråret. Husk at det kun er bukkene, der har en meget karakteristisk lugt – hundyrene lugter ikke.

I hver flok vil der være en førerged (buk) og et meget tydeligt hierarki, hvor førergedens familie også ligger højt. Førergeden vil altid æde først, stå på en god plads ved høhækken og ligge på de bedste hvilesteder. Vores opgave som gedeholdere er at sikre, at der altid er mad og tøjvejrspladser nok også til de dyr, der er lavest i hierarkiet. Førergeden sikrer ro og stabilitet i flokken og det er naturens orden, som det er vigtigt at vi kender til.

Når nye dyr, helst minimum 2 på en gang, sættes ind i en ny flok, vil man se at gederne stanger med hinanden indtil de har fundet ud af den nye rangorden.

Bukke gør ligeså og det kan se lidt voldsomt ud, hvis der er to bukke, der er længe om at blive enige om, hvem der er stærkest. Voksne bukke er imidlertid som regel meget gode ved de unge bukkekid, da de slet ikke truer deres position i hierarkiet.