Historien om MiD

Af Christian Aabo
Indlæg i Geden nr. 1 1998

Der var engang… - sådan begynder de fleste eventyr, og jeg var lige ved at gøre det samme, men efter nærmere overvejelse tror jeg den skal skæres sådan her:
Da det drejer sig om Mohairforeningens historie springer vi foreløbig angoragederne over.Ja sådan hed geden med de silkebløde krøller for mere end 10 år siden. Men i Danmark blev de omdøbt som det eneste land i verden. Grunden var såre enkel. Nogle år tidligere var angorakaninerne i vælten som ”nichen ”, hvor der var store fortjenester ved salg af avlsdyr.
Som bekendt gik det ikke i længden, og for ikke at få koblet denne fiask til navnet angora geder, valgte man navnet mohairged, som direkte refererer til produktet mohair. På det tidspunkt i 1980'erne var priserne på angora geder skyhøje i New Zealand. Bestanden var hastigt voksende især via ET-teknik, men også ved hjælp af opkrydsning –de såkaldte cashgora. Efter nogle generationer, var de at betragte som renracede.

Mohairforeningen
To unge landbrugsteknikere,Jens Peder Kold og Laurits Jespersen, havde i forbindelse med deres uddannelse beskæftiget sig med aspekterne ved mohairproduktion. Primært fordi den ene Jens Peter Kold havde set disse dyr på New Zealand, og i øvrigt havde kontakter dertil. Samtidig havde der været artikler i Tidsskrift for Gedeavl om angoragederne, og der var efterhånden en stemning for at man skulle forsøge en import til Danmark. Tingene gik hurtigt,
og Mohairforeningen i Danmark blev stiftet den 27-6-1987 med Jens Peder Kold som formand, endnu før dyrene var kommet til landet. Jens Peder og Laurits importerede i begyndelsen et antal geder, og der blev foretaget ET i stor stil. Sideløbende importerede Knud Iversen ligeledes mohairgeder. Handlen på den tid foregik typisk ved at sælger solgte en ged (til priser på op mod 50.000,00 kr.) samt et antal embryoner fra flere geder. Landet blev bogstaveligt talt støvsuget for recipienter, så de øvrige gederacer var truet. Uheldigvis var der dyr iblandt som havde maedi, så der var enkelte avlere, som kunne se hele deres investering falde på gulvet. Der var lykkeriddere iblandt, men de forduftede i takt med faldet i avlsdyrpriserne. Mohairforeningens arbejde var i den periode bl.a. at fastsætte avlspriserne. Men det er selvsagt,at når så mange forskellige og kreative mennesker samles, ja så sker der en hel masse. Mohairforeningen har rod i landbruget, forstået på den måde, at det i begyndelsen var landmænd, som beskæftigede sig med geder. Dette var affødt af en søgen efter indtægtskilder i et vigende erhverv, men ligeså meget, at der var tale om en alternativ til de eksisterende produktionsformer.
Det er vist, at der var virkelig store penge i mohairavl dengang, og det er ligeså sikkert,at der er nogle få, som har tjent store penge, men for langt den overvejende part af de tidlige avlere, var det ikke den gode forretning de havde håbet.
Antallet af medlemmer i dag med medlemsnummer under 100 viser det i al sin tydelighed.
Som et kuriosum kan nævnes, at den officielle pris på en m hairgimmer var 20.000,-kr. i 1990, og prisen på en recipient (en såkaldt malkeged) ilagt 2 embryoner var 20.000,-kr. En bukning kostede 5.000,-kr.

Afsætning
Foreningens baggrund i landbruget bevirkede, at man gik meget professionelt til værks. Relativt hurtigt fik man etableret en rådgivningstjeneste på deltid. Den første konsulent var Per Søgaard, som med stort ildhu kastede sig over rådgivningen. Andre kreative personer tog sig af alle former for PR samt afsætning af mohairen.Der blev stiftet et selskab Mohaircentralen AMBA, som skulle sørge for sortering og forarbejdning af den indleverede mohair, samt afregne den indleverede mohair. Dette skete nok til vel optimistiske priser. Sideløbende hermed blev der arbejdet på et projekt på Mors, hvor man ville forsøge at få fat i EU midler (mål 5b). Dette resulterede i Mohair Center Mors, hvor Mohaircentralen indgik i samarbejde med Morsø Erhvervsråd. Det lykkedes ikke at få EU midler, så selskabet var ikke bundet til en placering på Mors, og flyttede derfor adressen til Vestbjerg, hvor den daværende leder, Anne Vind, boede.
Selskabet skiftede navn til det mere mundrette ”Dansk Mohair AMBA.”. Uheldigvis var tiderne ikke med Dansk Mohair. Omsætningen var for så vidt i orden, men lønudgifterne var for tyngende, og der var intet overskud. Til sidst måtte bestyrelsen kaste håndklædet i ringen, og indgive konkursbegæring. Det kan derfor synes forståeligt, at der var en del tøven blandt de tidligere andelshavere, da Dansk Naturfiber blev startet p..

Formændene
Foreningen har siden sin start haft 4 formænd. Den første pionertid havde Jens Peder Kold som formand, men efter nogen turbulens kom Espen Nielsen til i 1990. Under hans formandskab skete der en del tiltag. Per Søgaard pensionerede sig selv som konsulent, og så vi fik en heltids konsulent tilknyttet sektionen for små drøvtyggere. Marie Kielsgaard virkede en årrække, og det var i hendes tid, at vi udbyggede Individprøvestationen, og etablerede lineærkåringen. Formandsskabet havde trukket store veksler på Espen, og han måtte i 1996 overlade roret til Elisabeth Lübeck. Elisabeth arbejdede især med en fælles struktur for alle gedeavlere, og det er bl.a. hendes fortjeneste, at vi har det samarbejde vi har i dag. Formandsposten i Mohairforeningen er en tidskrævende post, og Elisabeth måtte i 1997 give stafetten videre til Mogens Steen Hansen, som samtidig er formand for Dansk Naturfiber.

Mohairskue
Skuer var i foreningens begyndelse et vigtigt aktiv, og der var snart sagt ikke det lokalskue, hvor mohairgeder ikke var repræsenteret. Det årlige skue blev afholdt den 1. Weekend i august på Gl.Estrup. Skuet blev afholdt på gårdspladsen nedenfor slottet. Det kan ikke undre, at skuet var populært for avlerne, men til museets fortrydelse trak det knapt så mange udenforstående til skuet, så samarbejdet ophørte i 1993. Der var altid en særegen stemning på skuet, og festerne
lørdag aften husker vi sent – især den med den svedne gris og de kogte geder. Før Individprøven og hitlisterne var bedømmelsen på Gl.Estrup – ofte udført af en engelsk dommer – den vigtigste begivenhed.. Forskellen mellem succes og fiasko var hårfin. Hvem husker ikke navnene: Jokum, Merlin, Emiel, Romeo og Zantor.
Det blev aldrig det samme i Herning, og da vi startede på bar mark ved Gl.Estrup, var forventningerne måske for store … Nu får vi se. Jubilæumsskuet kommer her i 1998 til at foregå i forbindelse med Landsskuet i Herning. Kommer der tilstrækkelig med tilmeldinger, er vi blevet lovet en engelsk dommer - lige som i "gamle" dage..

Eksport - Import
Allerede tidligt foretog danske avlere betydelige eksporter til Sverige, og der var flere konkurrerende eksportører.
Tjekslo projektet var et eksporteventyr, som startede i 1990 med Espen Nielsen som direktør. Projektet som bestod i at sælge mohairgeder til kollektiver i det daværende Tjekkoslovakiet, var i begyndelsen var af store dimensioner, men skrumpede efterhånden ind, og endte op med en handel med 250 recipienter ilagt to embryoner hver. Handlen foregik da Tjekkoslovakiet endnu lå bag jerntæppet, og tjekkerne havde ikke rede penge at betale med. De skulle lige have solgt
nogle køer til slagtning først! Dette var ikke helt let, og det lykkedes først i sidste øjeblik at få pengene i hus. Alt i alt en god forretning for de involverede.
Til trods for gode muligheder og forudsætninger – Tjekk slovakiet var dengang Europas næststørste tekstileksportør -- forløb den tjekkiske del af eventyret desværre ikke så godt. Af skræk for at få dyrene stjålet, kom de ikke ud i det fri. Samtidig var der intet samarbejde mellem de 3 steder med mohairgeder, og ingen ville give slip på deres mohair af frygt for at blive snydt.
I Danmark var Mohairforeningens bestyrelse klar over, at den type mohairged vi havde i landet ikke var den bedste. To af foreningens medlemmer, Peter Holm og Birgit Agner Petersen, boede en overgang i Australien, og gjorde et stort forarbejde for at muliggøre en import af embryoner fra mohairgeder af texansk afstamning, som nogle år tidligere var importeret til Australien fra Texas. Samtidig var muligheden opstået for at importere geder af sydafrikansk afstamning
via New Zealand. Bestyrelsen var fødselshjælper for Skandinavisk Mohair A/S, som blev dannet i 1992. Selskabet som havde over 100 mohairavlere som aktionærer, fik Espen Nielsen som direktør. Skandinavisk Mohair A/S købte et antal embryoner fra Australien, som resulterede i godt 30 kid. Fra New Zealand blev der importeret 10 mohairgeder og 6 mohairbukke. Samtidig med denne import kom 4 drægtige boergeder og en boerbuk til Danmark. Uheldigvis var der en afmatning i interessen for mohair da selskabet skulle til at sælge avlsdyr til de danske avlere –
delvis forårsaget af kollapsen i Dansk Mohair – så det kom i økonomiske vanskeligheder, og ophørte reelt i 1995.
Skandinavisk Mohair solgte embry ner fra Danmark og levende m hairgeder fra New Zealand til Norge. Ligeledes blev der eksporteret 4 texanske bukke til Sverige.

Mohair-Nyt
Gennem næsten alle årene har foreningen haft sit eget medlemsblad. Det startede som et blad i A5 format. Foreningens mangeårige sekretær, Frants Nørager, var bladets første redaktør. Han styrede med sikker hånd de debatter som kom i bladet, og var altid parat med en finurlig leder. Foreningen havde ambitioner, og der blev ført forhandlinger med Dansk Faareavl om et rådgivningssamarbejde samt fælles bladudgivelse. Dette løb i vasken, men Mohair-Nyt kom i nyt udstyr fra 1993. Det var nu med 4-farvet omslag, og bladet blev meget rost. Frants var redaktør indtil 1995, hvor Christian Aabo overtog jobbet..

Dansk Naturfiber
Ud af asken fra det kollapsede Dansk Mohair dannede bestyrelsen i MiD med hjælp fra Landbrugets Rådgivningscenter et nyt selskab, ”Dansk Naturfiber ”, som byggede på et selvfinansierings princip (den såkaldte franske model). Nu blev mohairen sat i produktion direkte finansieret af medlemmerne selv. Strømpeproduktionen, som allerede havde vist gode takter i Dansk Mohair, blev det store hit.

Kurser
Gennem hele foreningens historie er der blevet afholdt et stort antal kurser. Næsten alle kurserne blev afholdt i samarbejde med og på Koldkærgård Landboskole. Der har været afholdt alt fra begynderkurser til dommerkurser. Kurserne var af en uges varighed, og de kontakter man fik her varer ved den dag i dag.