Landrace


Den danske landraceged stammer helt tilbage fra de første
geder, der kom til Danmark.
Det er en rimelig robust malkeged med en ydelse, der ligger
på 500 til 1000 kg mælk årligt. Landracegeden har et livligt
temperament, den er intelligent og samarbejds-villig.
Landracen har lette læmninger, stærke kid og gode
moderegenskaber.
Den danske landraceged findes i syv
farvevarianter:
Sort vildfarvet - sort med hvide aftegn i
hovedet, hvid bug og agterspejl og hvide aftegn på benene.
Vildfarvet - sandfarvet til brun med hvide
aftegn i hovedet og på benene, hvid bug og agterspejl og
hvide aftegn på benene. Den har sorte aftegn i hovedet, sort
ålestribe langs ryggen og har ofte en sort halskrave.
Hvid - hvid overalt.
Broget - sortbroget, brunbroget eller
blåbroget.
Harzfarvet - som vildfarvet , men med sorte
aftegn, hvor den vildfarvede er hvid.
Sort - sort over alt
Blå - jævnt sortskimlet over hele kroppen.
Den kan have aftegn som vildfarvet landrace
Racebeskrivelse
Kropsbygning: Den danske landraceged er en middel stor til
stor malkeged. Geden vejer 50-60 kg, og bukken vejer 70-90
kg når dyrene er udvoksede i 4 års alderen. Skulderhøjden er
(målt med målebånd) for geder 75-80 cm, og for bukke er den
85-95 cm. Krydshøjden er for geder magen til skulderhøjden,
eller lidt højere. Hos bukke er skulderhøjden den største.
Ryglængden, målt fra første ryghvirvel til halerod, er som
skulderhøjden eller længere. Brystmålet, målt bag albuen,
er minimum 10% større end skulderhøjden.
Landracegeden er knoglekraftig og stærkt bygget, men aldrig
grov. Geden er meget feminin og bukken meget maskulin.
Lemmerne er moderat vinklede i alle led, med skrå skulder og
lidt hældende kryds, lige og parallelle forben og parallelle
bagben med velvinklede haser. Klovene er fremadrettede med
stærke fjedrende koder.
Den danske landraceged er som regel hornet, men kullede
individer forekommer også. Hornenes form er bagoverbuede med
let udaddrejede spidser. Hos bukkene er hornene meget
kraftige. Hovedet er stærkt bygget men virker ikke groft.
Profilen er med lige eller let konkav næseryg. Ørene bæres
højt på hovedet og er forholdsvis korte. Halstitter
forekommer almindeligt. Yveret er stort og produktivt. Da
mælkekirtlerne oftest er noget løst ophæftede fortil, og
mælkecisternerne er meget rummelige, syner yveret noget
hængende. Et meget hængende yver er en fejl.
Hårlaget er halvkort til halvlangt med tydelig dobbelt pels
bestående af dækhår og underuld (cashmere), der fældes om
sommeren. Begge køn har hageskæg. Bukken er ofte en del mere
langhåret end geden. Ovenstående pelsfarver har været
almindelige i dette århundrede (mundtlige beretninger) og
renavles i dag:
Standard for voksen ged – buk.
Type:
Stærk og robust. Dyb og rummelig malketype.
Middelstor med langstrakt krop og velstillet med gode
vinkler og stærke lemmer.
Helhedsindtrykket er harmonisk.
Størrelse:
| Skulderhøjde:
|
Ged: min. 70 stang. |
Buk: min 80 stang. |
| Krydshøjde: |
Ged: min 70 cm. |
Buk min 80 cm. Krydshøjden må ikke
være større end skulderhøjden. |
| Ryglængde: |
Som skulderhøjde, gerne mere. |
| Brystomfang: |
Mindst 10% større end skulderhøjden, gerne mere. |
Ikke ønskeligt: Lille skulderhøjde, overbygget, kort
ryglængde, lille, smalt, svævert brystomfang.
Hoved:
Ged: Feminint og harmonisk. Godt bid. Hornet eller uhornet.
Buk: Maskulint og harmonisk ofte med
kraftig skægvægst. Godt bid. Hornet eller uhornet.
Hals:
Ged: Lige, lang hals med jævn overgang til skulder og
brystkasse.
Buk: Muskuløs og kraftig med jævn overgang til skulder og
brystkasse.
Ikke ønskeligt: Hoved ged: for groft/stort,
overbid/underbid. Buk: Feminint hoved. Overbid/underbid.
Hals: Svanehals, lavt ansat, Kort.
Krop:
Kroppen er rummelig og dyb. Der er harmoni i forholdet
mellem krop og ben.
Ribben:
Brede, flade og hvælvede. Sidder med god afstand – dybde og
bredde, der bliver større mod bagkroppen – god
plads til hjerte og lunger.
Ryg:
Stærk, bred og tydelig markeret.
Kryds:
Bredt og fladt – med en ”taghældning” på max 20grader.
Langt og lige. Max hældning på 45 grader.
Ikke ønskeligt: For snæver og uharmonisk, snæver brystkasse,
for kort brystben, hulbrystet. Kort ryg, svajryg, karpelænd,
karperyg, stejlt kryds – hældning på over 45 gr. Tagkryds,
kryds spidst, smalt.
Lemmer:
Forben, skulder
Parallelt stillet,stærke,bredt afsatte, smidige koder.
Skuldrene er flade,
Forknæ,kode,klov:
Med god bevægelighed og velhæftede til rygkammen.
Bredt stillet – med god afstand, der giver plads til en
rummelig brystkasse.
Når dyret går,sættes sporet tæt op ad samme linie.
Velvinklede – skulder, albue, forknæ,kode. Velformede klove.
Bagben, lår:
Stærke, parallelt stillet med stærke smidige koder. Lårene
er lige eller let hvælvede.
Has,kode,klov:
Bredt stillet hos geden med god plads til et rummeligt yver.
Velvinklede – hofte, knæ, has, kode. Velformede klove.
Ikke ønskeligt: Forben: smalt stillede, løst hæftede skuldre,
udaddrejede fra knæ/skulder til klov. Vingede/stramme albuer,
meget spredte klove, bløde koder
Bagben: Smalt stillede, rette/krogede vinkler.Indaddrejede
haser, udaddrejede fra has til klov, meget spredte klove,
bløde koder.
Muskelfylde
Lille til middel muskelfylde.
Yver
Rummeligt og produktivt - solidt ophæftet og især højt og
bredt bagtil. Ensartede yverhalvdele.
Yvervæv:
Smidigt og blødt.
Patter:
Velskabte, ens, cylinderformede. Medium størrelse.
Ikke ønskeligt: Løst ophæftet fortil/bagtil/i siderne. Uens
yverhalvdele. Arvæv, knuder, dobbelt kanal i patter,
dobbeltpatter, bipatter.
Testikler:
Store ,veludviklede, faste.
Patter:
Velskabte, af og til med mælk.
Ikke ønskeligt:Uens. Kryptocide (en eller ingen sten i
pungen), patter med dobbeltkanal, dobbeltpatter, bipatter.
Temperament:
Livligt.
Ikke ønskeligt: Agressivt
Farve og tegning:
Findes i syv farvevarianter. Se senere.
Hårlag:
Hårlagets længde spænder fra kort til langt, fint til
groft og glansfuldt. Bukke er ofte langhårede. Danner tæt
underuld i vintertiden.
Beskrivelse af farvevarianter
Sort vildfarvet landrace
Sort med hvide vildstriber o hoved og på underben. Hvid bug
og agterspejl. Ofte med hvide kind - og halspletter. Anlæg
for bleget farve forekommer (alt sort på dyret er brunt)
Ikke ønskeligt: Hvide stikkelhår, stjerne, hvide pletter i
øvrigt, manglende vildaftegn. Obs. Vildaftegn i hovedet på
bukken må gerne være udviskede.
Vildfarvet landrace
Vildfarvet – det enkelte hår har forskellige farvebånd fra
rod til spids – med hvide vildstriber i hoved og på underben.
Hvid bug og agterspejl. Ofte med sort halskrave og sort
stribe langs overgangen til den hvide bug – sort ål. Bukken
er gennemgående mere sort og grå end geden. Findes i
varianter fra lys sandfarvet til mørk brun. Anlæg for bleget
farve forekommer
(alt sort på dyret er brunt)
Ikke ønskeligt: Stjerne,hvide pletter i øvrigt manglende
vildaftegn. Obs. Vildaftegn i hovedet hos bukken må gerne
være udviskede.
Hvid landrace
Hvid. Ofte med let pigmentering af snude, øjenomgivelser,
klove og horn. Ses med ”skygger” af vildtegn.
Kroppen ( huden) ,må gerne have sorte pletter ( pigment)
Ikke ønskeligt: Farvede hår.
Broget landrace
Sort, brun eller blå med velformede, afgrænsede og afrundede
hvide pletter.
Ikke ønskeligt:For få eller for mange hvide pletter.
Udflydende pletter – skimlet. Vildaftegn i hoved og på ben.
Hartzfarvet landrace
Sandfarvet til mørk brun eller rødbrun med sorte aftegn i
hoved og på underben. Sort bug og agterspejl. Ofte med sort
halskrave – sort ål. Der enkelte hår kan – som hos
vildfarvet – have forskellige farvebånd fra rod til spids.
Anlæg for bleget farve forekommer
(alt sort på dyret er brunt).
Ikke ønskeligt: Hvide aftegn. Hvide pletter i øvrigt.
Sort landrace:
Sort overalt. Anlæg for bleget farve forekommer (alt
sort på dyret er brunt)
Ikke ønskeligt: Hvide aftegn. Stikkelhår
Blå landrace:
Jævnt sortskimlet over hele kroppen – med eller uden vild-
eller hartzaftegn.
Ikke ønskeligt: Hvide pletter.