Gå til Dansk Gede Union forside

FORKÆL DIN GED TIL DØDE

Noget om fodring..................

Dette skal ses som en hjælp til de gedeavlere, der undrer sig over, at gederne ikke bliver store, flotte og sunde af det gode foder, de får serveret. Dette ses meget tydeligt i kolde, våde somre og om vinteren.

Først og fremmest skal man være klar over, at mennesker og geder ikke opretholder deres legemstemperatur på samme måde. Mennesker holder kropstemperaturen konstant ved hjælp af forbrænding af kulhydratreserver i kroppen. Hvis mennesker fryser, hjælper det at indtage letomsættelige kulhydrater og tage varmt tøj på.

Geden er en drøvtygger og opretholder kropstemperaturen via den bakterielle nedbrydning af ufordøjelige fibre i vommen. Det vil sige, at bakterierne producerer varmen i geden. Det er derfor ganske logisk, at en ged uden fibre i vommen sygner hen - måske dør af kulde, eller følgevirkningerne af afkøling.Hø og halm er vigtigst

Gederne ville derfor, hvis de levede vildt, imødegå kolde perioder ved at indtage mere strukturfoder (fibre) og mindre af de letfordøjelige kulhydrater. Oversat til danske forhold : Flere grene, kviste, blade, halm og grove græsser - mindre kraftfoder, hø og fine græsser.

Ovenstående er generelt for drøvtyggere, men geden er en kunstner på dette felt: Den kan dagligt æde 2-3 gange så meget som et får af samme størrelse. Da geden foretrækker foder af ringere næringsværdi end f. eks. får og køer - må den æde til vommen er fyldt. Dermed har den en god varmereserve, og geden har da også en højere legemstemperatur ca. 39,5 grader C og flere svedkirtler end andre drøvtyggere. Geden fordøjer bedst ved denne høje legemstemperatur - og derfor ender det ofte i en ond cirkel, hvis geden først har fået slået bakteriebalancen i vommen i stykker. Uden bakterier, ingen varme - uden varme, ingen fordøjelse.

Konklusionen på dette må være, at hvis man gerne vil vedligeholde/genoprette den hårdførhed, geden er berømt for, må man sørge for, at den får det foder, der gør den hårdfør. Naturligvis skal højdrægtige og diegivende geder have kraftfoder, det samme gælder hurtigtvoksende kid - strukturfoderet skal dog udgøre en væsentlig del af deres daglige fodermængde, derved udnyttes det dyre kraftfoder også bedre.