Gå til Dansk Gede Union forside

Ristet gedelever med æbler og løg

30-jan-2005

 

Gedelever har en fin og pikant smag, når den tilberedes rigtigt. Den må ikke gennemsteges, da det vil gøre den tør og tilbøjelig til at smuldre.

Vareforbrug (4 personer)

500 g. gedelever
1 spsk hvedemel
salt, peber
2-3 løg
smør til stegning
1 syrligt æble
100 g bacon
2 spsk hakket persille.

Sådan gør du:
Fjern de groveste sener fra leveren og skær den i tynde skiver.
Vend leverskiverne i mel blandet med salt og peber.
Pil løgene og skær dem i skiver.
Brun smørret på panden og steg leverskiverne hurtigt heri. Tag dem op i et fad og hold dem varme.
Brun løgene på panden og læg dem ved leveren.
Rist bacon på panden og læg stykkerne over leveren.
Riv æblet ned i baconfedtet og lad det svitse nogle minutter, inden det hældes på fadet. Drys med hakket persille. Serveres med kogte kartofler.

Tilberedningstid:
Ca. 30 min.