Gå til Dansk Gede Union forside

Pizza med gedekød og gedeost

30-jan-2005

Vareforbrug (2 personer)

Dej:
½ pakke gær
1½ dl håndvarm vand
1 spsk olie
salt
ca. 200 g pizzamel

Tomatsauce:
1 løg
1 spsk olivenolie
1 fed presset hvidløg
½ dl tomatkoncentrat
½ dl vand
1 tsk Provence Urter
salt
peber

Fyld:
1 dl sorte oliven
1 spsk friskhakket oregano
200 g gedeost i tern
200 g hakket gedekød
1 spsk olivenolie

Sådan gør du:
Rør gær og vand sammen, tilsæt olie, salt, mel – og ælt dejen blank. Lad den hæve 1 time lunt tildækket.

Sauce:
Pil og hak løget og svits det mørt i olien. Tilsæt hvidløg, tomatkoncentrat, vand, Provence urter, salt og peber – og lad saucen koge i 5 min.

Sæt en plade i ovnen og varm den op til 225°

Rul dejen ud på et meldrysset bord og flyt den over på bagepapir. Bred tomatsaucen ud på pizzabunden. Drys oregano på. Fordel gedeost, gedekød og oliven og dryp olivenolie over. Tag bagepladen ud af ovnen. Træk Pizzaen over på bagepapiret.

Bag pizzaen ca. 15 min på ovnens midterrille.